Hvem er vi?

VCAN udvikler og producerer designprodukter til hjemmet. Produktpaletten vil med tiden spænde over produkter til køkkenet, spisebordet og hjemmet generelt.

Spice Rack er det første produkt i VCAN´s produkt program. Spice Rack er et krydderiholdersystem, som tager kampen op mod de ofte uoverskuelige og rodede krydderiskuffer, som befinder sig i mange hjem. Med ønsket om at få struktur på krydderierne, således det under madlavning og arbejdet i køkkenet generelt bliver nemmere at danne sig et overblik, har VCAN i samarbejde med Industriel Designer Anders Hauerberg Hansen udviklet et krydderiholdersystem, hvor både design og funktionalitet er i fokus. 

VCAN udvikler produkter, som indeholder en nyhedsværdi - enten i designet, funktionaliteten, produktionsprocessen eller materialet. Det er mange produkter på markedet, og derfor er det vigtigt, at VCAN´s produkter differentierer sig fra konkurrerende produkter, og de står mere klart i forbrugernes øjne. 

Hold øje med VCAN. Vi er i fuld gang med udvikling af nye produkter. Det bliver spændende…